Historie – På forkant allerede fra starten i 1984

Den første beholder revolutionerede affaldsbranchen

Den 1. juni 1984 kom den første PWS-affaldsbeholder på markedet, og den blev lanceret i Malmø under stor mediebevågenhed. Perstorp Form havde i to år arbejdet tæt sammen med Malmø kommune, en producent af renovationsbiler og Svenska Renhållningsföreningen for at udvikle et nyt revolutionerende affaldssystem. Beholderen var baseret på et helt nyt koncept og lignede ikke nogen anden affaldsbeholder hverken i Norden eller i resten af Europa. Resultatet var en serie funktionelle og holdbare affaldsbeholdere i plast, som gjorde papirsække overflødige. PWS-affaldsbeholderens kvadratiske form gav en bedre vægtfordeling, og de større hjul rullede let. Tungere affaldsbeholdere blev udstyret med et ergonomisk trin, så den lettere kunne tippes ved transport.

 

Fra affald til ressourcer

Da PWS startede, var der ingen, der så mulighederne i affald. Det, der blev smidt i affaldsspanden, blev kørt væk og samlet på en losseplads. I dag er affald en ressource. PWS udvikler produkter til effektiv affaldssortering og affaldshåndtering. Vi arbejder på, at det skal være nemt og bekvemt at kildesortere affaldet og genanvende flere ressourcer. Over årene har vi været med til at udvikle produkter, som har revolutioneret affaldshåndteringen og vi har opdateret begrebet ”affald” til ”kildesorteret og genanvendeligt” der har en positiv værdi.

Udviklingen fra affald til ressourcer har resulteret i udviklingen af et bredt produktsortiment, hvor det underjordiske system UWS og affaldssystemerne Duo Select og Quattro Select er to af virksomhedens vigtigste og mest succesrige produkter i tillæg til veldesignede kildesorteringsmøbler og skraldespande. PWS udvikler løbende sit sortiment for at imødekomme markedsbehovet gennem egen produktion og i tæt samarbejde med kunderne.

 

Viden og erfaring

Efter den opsigtsvækkende begyndelse har PWS leveret over seks millioner affaldsbeholdere til mange kommuner i Norden - fra det sydligste Danmark til det nordligste Norge. Det har givet virksomheden stor erfaring og viden om at tilpasse produkterne til nordiske forhold og det krævende klima, som disse affaldsbeholdere udsættes for.

I dag er hovedvirksomheden for PWS koncentreret om de nordiske lande: Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island, hvor vi har 25 ansatte, hovedsageligt inden for salg og kundeservice. PWS har leveret over seks millioner affaldsbeholdere i Norden fra det sydligste Sverige til det nordligste Norge. Det har givet virksomheden et stort kendskab til at tilpasse produkterne til nordiske forhold og det krævende klima, som disse affaldsbeholdere udsættes for.

 

ESE siden 1934

PWS har siden 1997 været en del af ESE World og har derigennem adgang til en stor erfaring med over 80 års produktion, udvikling og salg af affaldsbeholdere i alle de europæiske lande. ESEs historie står for udvikling, tradition og konstant kundeloyalitet. Systemer til affaldshåndtering og affaldssortering er og forbliver ESEs kernevirksomhed.

I 1934 etablerede seks brødre virksomheden OTTO i Kreuztal i Nordrhein-Westfalen i Tyskland, hvor de begyndte at producere stålbeholdere.

OTTO så tidligt, at affaldshåndtering frem for alt var et spørgsmål om at forbedre de forskellige trin i processen. Dette førte til en stor ekspertise i udviklings- og produktionsprocessen, hvor resultatet i dag kan ses i det sortiment af produkter og serviceydelser, som ESE og PWS tilbyder.

I 1950 udviklede Willi Otto en innovativ lift til affaldsbeholdere, og i 1964 blev de første runde plasticbeholdere med en volumen på 35 til 110 liter introduceret. I 1972 blev den klassiske affaldsbeholder lanceret, en 2-hjulet affaldsbeholder på 240 liter, den såkaldte DIN comb pickup. OTTOs affaldsbeholder blev patenteret, og DIN comb pickup blev den globale standard.

I løbet af 1980'erne og 1990'erne investerede man i sprøjtestøbningsmaskiner, og produktsortimentet blev udvidet med en affaldsbeholder med flere rum, så der kan indsamles to forskellige fraktioner i den samme affaldsbeholder.

I begyndelsen af 2000-tallet blev de første underjordiske og semiunderjordiske systemer introduceret. Yderligere investeringer fordoblede kapaciteten for produktionen af 4-hjulede affaldsbeholdere.

I 2011 blev navnet OTTO ændret til ESE World, og i 2013 fusionerede varemærket Rheinwerk med ESE under varemærket ESE.

PWS i dag

I dag tilbyder PWS, udover alt til affald: skraldespande, affaldssortering, affaldsløsninger, affaldsspande og systemer, også vedligeholdelse af containere og affaldssortering, rengøring af skraldespande og affaldskuber. Med vores serviceaftale bliver Arbejdstilsynets krav om lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler overholdt. Vi stræber altid efter at være de mest innovative og bedste på markedet inden for affaldssortering, derfor er vi også ekstra stolte af vores affaldskomprimator. En komprimator container sikrer mere plads til affald og derved færre tømninger og besøg af skraldebilen.