Sådan fungerer UWS

Indkast over jorden og mellemlagring under jorden

På billederne nedenfor vises UWS-systemet i sin helhed. Kun indkastrummet er over jorden. Den nedsænkede betonkasse med beholderen er under jorden, undtagen ved tømning. Beholderen kan rumme store mængder affald, som efterhånden komprimeres under egen vægt. Under jorden er temperaturen køligere, hvilket minimerer risikoen for lugtgener. Indkastrummet bliver en del af udemiljøet og kan integreres på et diskret og smagfuldt sted i boligområdet. Der fås forskellige indkast til forskellige fraktioner. Det er muligt at få forskellige typer belægning rundt om indkastrummet med egen belægning (maks. 30 mm tykt), fugefri gummibelægning eller dørkplade.

 

Stor volumen med nem tømning

UWS-systemet har forskellige løsninger til tømning af beholderen, afhængigt af hvilken slags lastbil, der skal tømme affaldet – der findes en løsning for alle slags kranbiler. Tømningen (se billederne nedenfor) foregår helt maskinelt, kun af en kranbil med fører. Den nedsænkede beholder løftes op, sikkerhedsgulvet kommer op i fodhøjde, og beholderen tømmes i bilen. Føreren kan tømme i etaper for at minimere støjgenerne under tømning.

 

Forskellige indkast til forskellige fraktioner

UWS-systemet kan integreres diskret i det omgivende miljø. Der er indkast for forskellige fraktioner, og de fås i forskellige farver samt i Hammerlak med en meleret overflade, som effektivt skjuler støv og pollen.

Betonbeholderen og den nedsænkede kasse er under jorden. Indkastet er over jorden.
UWS-systemet tømmes ved, at beholderen løftes op af den nedgravede betonkasse.
Et sikkerhedsgulv lægges på, og beholderen tømmes i en lastbil.